Thestrupgaard - Komplementær behandling

Thestrupgaard  

Vejlevej 100  

7140 Stouby  

(mellem Vejle og Juelsminde)  

 

Tlf.: 7682 5012  

Fax: 7682 5013  

E-mail: info@thestrupgaard.dk  

 

 

Astma allergi

 

En historie om astma allergi

 

Jeg hedder Elisabeth, er 27 år, og jeg vil gerne dele min livshistorie med andre, for at fortælle andre i tilsvarende situationer, at den alternative verden har noget at tilbyde.

 

Så langt tilbage jeg kan huske har jeg haft astma allergi, eller børneeksem, som har givet mange problemer og smerter, og i hele min barndom og ungdom blev jeg stadig dårligere, noget som har påvirket hele familien. Lægerne har altid fortalt mig, at det var noget jeg måtte lære at leve med.

 

Som 18 årig tog min mor mig til hudlægen, som syntes det var så slemt at jeg blev indlagt på Rigshospitalet i 3 uger hvor jeg blev behandlet med cremer og lys. Huden blev fin, desværre varede det ikke så længe, det kom hurtigt igen.

 

Der gik lidt under et år og min far døde af kræft, hvilket blev et vendepunkt i mit liv, da jeg besluttede at omlægge mit liv.

 

Min mor kendte en, som arbejde inden for det alternative med Radionisk analyse, som gennem en periode hjalp mig med forskellige blomsterdråber og healing. På det tidspunkt var jeg så syg at jeg ikke kunne gøre andet end at ligge i sengen, jeg var utroligt hævet over det hele, og jeg havde lymfevæske der løb direkte ud fra min hud.

 

Jeg er utrolig glad for at min mor var så stærk, at hun ikke tog mig på hospitalet, selvom der var mange der mente, at det var uansvarligt, at jeg lå der og led. De fleste mente at jeg burde komme på hospitalet, men både min mor og jeg følte at det var det rigtige vi gjorde. Selvfølgelig var der dage hvor vi var i tvivl, der var dage hvor jeg bare ikke orkede mere, jeg ville bare være fri for alle de smerter. Min drøm var at jeg en dag ville have et liv helt uden eksem og uden smerte.

 

 

Jeg prøvede at klare HF, men det gik ikke alt for godt, da jeg hele tiden blev syg. – Min mor fik nummeret til Allan og ringede og forklarede ham min situation. Jeg kom ud til ham og fik snakket om alt det jeg havde været igennem og hvordan jeg havde det lige nu. Allan sagde, at han ikke kunne love mig noget, men ville gøre alt for at hjælpe mig, og det har han gjort, han har været ved min side og hjulpet mig hele tiden.

Allan gav mig magnetisme, massage, zoneterapi, ionterapi mv. Alle disse ting samt vores lange samtaler hjalp mig til at se livet anderledes og derved også min eksem. – Min eksem blev bedre, meget bedre, nok til at jeg har gennemført en uddannelse, dog har jeg stadigvæk lidt eksem og arbejder med mig selv hver dag med nogle af de redskaber som Allan har lært mig.

 

Jeg kom hos Allan i 5 år, 5 år med støtte som ingen andre har givet mig. Jeg savner ham, men livet har bragt ham over til Jylland.

 

Jeg er i dag uddannet som pædagog og arbejder med autister, noget jeg aldrig tidligere havde troet muligt. Men det jeg har været igennem har gjort mig stærkere, og gør at jeg værdsætter mit liv på en helt anden måde. – Jeg fortalte en dag en, at jeg var så glad pga. at jeg kunne have en nederdel på som viste mine ben, det forstod de ikke, før jeg fortalte at det var over 6 år siden  jeg sidste kunne gøre det. Det er de små ting i livet der gør at jeg glædes.

 

Jeg har i dag et liv der er fuldt af glæder og det er meget mere end jeg nogen sinde har drømt om.

 

Jeg vil gerne sige tak, Allan, for al den hjælp du har givet, jeg ved ikke hvor jeg ville have været i dag uden dig.

 

Elisabeth

København 2003

 

TILBAGE TIL KLIENT CASES

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                

 

 

df

YourCompany.Com © 2003 • Privacy Policy • Terms Of Use