Prostatacancer – min egen historie.

Fra et PSA tal på 1.486 til 2,1 på 9 måneder.

Er det muligt? – Ja, det er det, for jeg har gennemført det!

Det er ofte sådan, at flere sygdomme kommer nogenlunde samtidig, og det gjorde de også her, hvilket jo svækker kroppen meget, da der er flere hensyn at tage. Derfor er her nogle data fra fortiden:

15-06-2006 fik jeg konstateret diabetes 2, samt en urin-vejsinfektion.

29-04-2007 bliver jeg indlagt med stærke brystsmerter, og der konstateres en blodprop i hjertet. Kort tid efter bliver jeg bypass opereret.

07-11-2008 bliver jeg røntgenfotograferet i lænd og bækken, da jeg i en periode har haft stærke smerter (behandlet med korte intervaller af kiropraktor, men med ringe hjælp).

17-11-2008 Røntgen viste pletter i knoglerne, og derfor bliver der på Horsens Sygehus taget 6 vævsprøver af prostata.

01-12-2008 får jeg diagnosen prostatacancer med metastaser til knoglerne. PSA tallet er 1486 og Gleason score er 9, altså en meget aggressiv cancer. – Efter 10 minutters samtale, beslutter jeg at tage imod hormonbehandling med Zoladex. Den har nogle mindre bivirkninger, men er nem, da der kun skal lægges depot i maven med 3 måneders intervaller.

12-02-2009 er PSA tallet faldet til 16,0

12-05-2009 er PSA tallet faldet til 4,4

04-08-2009 er PSA tallet faldet til 2,1.

20-10-2009 får jeg lavet en CT scanning, og 1 uge senere er svaret at mine metastaser i knoglerne ikke har udviklet sig siden den første røntgen i 2008.

05-11-2009 er PSA tallet stadig meget lavt på 2,6. Lægen bekræftede at det er et usædvanligt forløb jeg har haft. 

Hvad tænkte jeg så, og hvad gjorde jeg i den periode?

Med baggrund i den tankegang, som jeg altid har haft, at cancer ikke er en sygdom, men en celledefekt, forårsaget af mangler i kroppen (vitaminer, mineraler, spor-stoffer, hormoner, enzymer osv.), gravede jeg mig ned i alle de oplysninger jeg kunne skaffe mig på nettet, hos kolleger, hos patienter m.v., og da jeg selv er Vega-tester fandt jeg det naturligt at få en kollega til at teste mig for mangler. – Dette udmøntede sig i, at jeg i perioden har slugt en temmelig stor håndfuld vitaminer, mineraler og kosttilskud to gange om dagen, samtidig med at jeg omlagde min kost, til næsten uden kød og komælksprodukter, og det virkede.

Det kan godt betale sig at få lavet en Vega-test, da den homøopatiske medicin har renset ud, ellers havde min håndfuld været meget større.

Jeg kan ikke lade være med at lege videre med tanken omkring Zoladex. Hvad gør den egentlig, og hvorfor er prognosen en livstid op til 10 år? Det vi ved, er at Zoladex bremser testosteron produktionen, hvilket bremser evt. smerter i knoglerne og bremser den yderligere udvikling af canceren; men med min føromtalte tankegang, helbreder den ikke noget, den fylder ikke nogen depoter op i cellerne, dvs. at når cellerne deles og danner nye celler er der stadigvæk samme mangler som der hele tiden har været, og derfor skal cellerne fyldes op. – Tiden må vise om min tankegang er rigtig.

Jeg fortsætter med at gøre noget selv, som naturligt harmonerer med min opfattelse af kroppen og sygdommen.

På baggrund af den sidste lægesamtale i nov. 09, er jeg overbevist om at det er kombinationen af kost tilskuddene og Zoladex der har givet det gode resultat.

Allan Thestrup, November 2009

♥ TIL OPDATERING JUNI 10 ♥