|
Vega-test
Hvornår er det en god ide at få lavet en Vega-test?
Hvis man selv føler, eller har en fornemmelse af, at der indvendig er noget, der ikke er, som det skal være. De fleste vælger naturligvis først at gå til lægen hvilket er helt korrekt, men derfor kan man godt have en fornemmelse af, at der ved lægens vurdering mangler ”et eller andet”. – Dette ”et eller andet” kan muligvis afklares ved en Vega-test.
En anden god grund kan være at man føler man mangler nogle vitaminer, mineraler eller lignende, men ikke har nogen ide om hvad der mangler, og det er måske ikke smart bare at tage noget som tilfældigvis er på udsalg. – Det kan blive både dyrt og dårligt.
Ved en Vega-test afdækkes organernes funktioner og almene tilstand, fungerer det hele optimalt? – Desuden kommer man ind over hele bevægeapparatet samt nerver, hormoner, enzymer, magnetiske belastninger m.m., på en overordnet måde.
Hvorfor fungerer det ikke som det skal? Ja, det kan der være flere forklaringer på, men en del af forklaringen ligger i det vi stopper i munden. Det er ofte fyldt med affaldsstoffer, som bliver hængende i cellerne forskellige steder i kroppen og bliver til en belastning for cellerne.
Cellestofskiftet fungerer ikke som det skal, og kroppen evner ikke selv at udskille disse stoffer. Da alle celler er afhængige af hinandens funktioner, bliver en belastning et sted i kroppen, automatisk videreført til andre dele af kroppen, som måske både er belastet i forvejen, og ydermere ikke får tilført de enzymer, hormoner, m.m., som de har brug for. – Derefter har vi en kædereaktion, der til sidst bliver til sygdom.
De fleste kører jo også deres bil til service en gang imellem, det er ikke nok at pudse kølerhjælmen eller give bilen en gang vask.
Efter resultatet af en Vega-test, har vi forslag til et homøopatisk middel til udrensning af de belastninger, der måtte være. – Det er desværre ikke altid, vi kan klare det hele ved første test, og der må så testes en gang mere efter et par måneder.
Ved de efterfølgende tests, tester vi ind på hvilke vitaminer eller mineraler du selv med fordel kan supplere med.
En test udføres med en målesonde på en finger og gør ikke ondt. – Testen varer ca. 5 kvarter, og alt står på dansk.
♥ TILBAGE TIL FORSIDEN ♥
|
![]() |
Tandtest med Vega

Ofte stillede spm. ang. Vega-test

|