|
Opdatering – fra nov 09 til maj 10
Da behandling med hormoner sker hver 3. måned, får jeg også målt mit PSA tal hver 3. måned. Jeg ved godt det ikke er et eksakt udtryk for kræftens forløb – der er mange andre faktorer som påvirker PSA tallet – men jeg bruger det til at holde lidt øje med mig selv.
4/02/10
Mit PSA tal er steget lidt igen, til 5,0.
Dette er jeg selvfølgelig util-freds med, men lægen fortæl-ler at det ikke betyder noget, den er stadig meget lav.
Da jeg de sidste 3-4 måneder har skåret ned på mine kosttilskud (det er meget dyrt, der gives jo kun tilskud til bivirkningsfyldt medicin), har jeg besluttet at jeg må op på stor dosis igen og se om det har haft betydning.
29/04/10
PSA tallet går den forkerte vej – det er nu på 18.
Til gengæld havde jeg betændelse i kroppen da jeg fik taget blodprøven, og det kan sagtens få den til at stige. (jeg har længe døjet med ømhed ved kæbe/øre). Lægen forklarer at PSA tallet skal stige over flere gange før det har betydning, og at man ikke kan konkludere det skyldes kræft. Til gengæld, hvis det skyldes kræft så betyder det at jeg har kræftceller som lever af noget andet end testosteron – mit testosteron niveau er nemlig tæt på 0, så hormon-behandlingen virker på mig. (testet via blodprøve 4/2)
Som jeg har fortalt på den første side, vil jeg for det første gerne prøve hvordan jeg klarer mig uden hormon-behandling, og for det andet er jeg overbevist om, at kroppen skal behandles som en helhed, ikke isoleret på enkelte dele/celler. | |
|
Hormonbehandlingen er god for én ting – desværre er der jo også bivirkninger ved at forstyrre hormonbalancen. F.eks. medfører lavt testos-teron niveau øget risiko for både diabetes og årefor-kalkning – to sygdomme jeg allerede har/har haft….
En tredje faktor er min egen fornemmelse, intuition . . . . jeg føler at hormonbehand-lingen ikke længere kun er godt for mig. Så jeg beslut-tede at jeg ville undlade behandlingen med Zoladex denne gang. Det var ikke noget lægen ville anbefale, men han var heldigvis lyt-tende og accepterede min egen opfattelse og mit valg.
Jeg fortsætter med kontrol hver 3. måned og hvis jeg ombestemmer mig, eller får smerter, skal jeg bare kontakte dem. Det betyder meget at jeg selv kan bestemme – som jeg også forklarede, har jeg jo kun mig selv at eksperimentere med, og det føles som det rigtige, at gøre for mig, nu hvor jeg har et andet udgangspunkt end da jeg fik diagnosen. For min kone er det vigtigt at vi bare kan kontakte dem, hvis det bliver nødvendigt; at vi ikke bliver afvist fordi vi vælger at prøve noget andet.
Da jeg nu har taget det valg, udtrykte lægen nysgerrighed overfor hvordan det vil gå – det er jo ret spændende.
Jeg forventer at leve rigtig mange år endnu, 30-35 år mere. Jeg er nemlig sund og rask, det er bare nogle celler i min krop som skal lære en ny adfærd J.
♥ TILBAGE TIL SIDEN FØR ♥
♥ TILBAGE TIL FORSIDEN ♥
| |
|